Fodboldspilleren Daniel Agger er klar til at gøre næsten hvad som helst for at komme med i VM-kvalifikationskampen mod Sverige den 10. oktober i Parken.
- Jeg vil spille næsten lige meget, hvordan jeg har det. Vi spiller om at komme til VM, så det bliver nok en af de største og vigtigste kampe, vi kommer til at spille i meget lang tid. Den skal man være med i, siger Liverpool-spilleren til TV 2 Sporten.
Daniel Agger har været ude med rygproblemer og gik derfor glip af de to seneste VM-kvalifikationskampe mod Portugal og Albanien. Han mangler endnu at gøre comeback i Liverpool-forsvaret og er derfor ikke helt oppe i gear.
- Ryggen har det helt fint, og der er ingen problemer. Jeg har trænet hårdt de sidste par uger, og jeg føler mig klar. Selvfølgelig er formen der ikke endnu, men det kommer ligeså stille, siger den 24-årige midterforsvarer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker