Anders Lindegaards kollega og konkurrent til målmandsposten i Manchester United, spanieren David De Gea, får ros af Liverpools manager, Kenny Dalglish, efter de to klubber lørdag spillede 1-1 på Anfield Road.
- Vi scorede det første mål, de udlignede, og herefter præsterede deres målmand to-tre gode redninger. Jeg troede ellers, at knægten havde det svært?
- Han havde det slet ikke svært i dag. Han havde to-tre store redninger, siger Kenny Dalglish ifølge Sky Sports.
Den 20-årige spanier kom på overarbejde i kampens slutfase, da Liverpool lagde hårdt pres på Manchester United i håb om at hente alle tre point.
Men David De Gea reddede æren for Alex Ferguson, som derved opnåede at få point med hjem fra Anfield for første gang i de seneste fire opgør.
Efter en klar udmelding ved sæsonstart fra manager Alex Ferguson om, at David De Gea var førstevalg, har Anders Lindegaard langsomt udfordret spanierens position.
Danskeren har fået lov at starte inde i både Champions League og Premier League, men den meget udskældte David De Gea er tilsyneladende fortsat Alex Fergusons foretrukne.
Anders Lindegaard fik debut i Champions League, da Manchester United spillede 1-1 mod Benfica 14. september.
Knap tre uger senere debuterede danskeren i Premier League, da han var med fra start i Uniteds 2-0-sejr over Norwich.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned