Aggers makker: En fornøjelse at spille med ham
Dario Dumic og Daniel Agger, søndag i Parken. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
Dario Dumic fik lov til at danne Brøndbys midterforsvar med Daniel Agger i søndagens superligakamp mod FCK.
Landsholdsanfører Daniel Agger fik søndag aften sit længe ventede comeback for Brøndby, da han og holdkammeraterne tabte 0-1 ude til FC København i Superligaen.
En af vinderne på Brøndbys hold var dog Dario Dumic. Han blev valgt som Aggers makker i midterforsvaret.
- Det var fedt at spille med Agger. Han gjorde det super godt, han havde meget overskud, var god til at dække af, og han var god til at holde på bolden.
- Han er rutineret og spiller normalt på et noget højere niveau end Superligaen, så det er klart, at han med det samme gik ind og tog dirigentstokken. Han dirigerede med alle, og han viste meget overskud. Det var en fornøjelse at spille ved siden af ham, siger Dumic.
Brøndby-træner Thomas Frank har udtalt, at han vil finde en fast makker til Agger, der spillede de første 70 minutter mod FCK, inden krampe tvang ham fra banen. Men om det nu er Dumic, er uafklaret.
- Dario gjorde det fint, men inden vi finder en fast makker til Agger, så skal de nok spille et par kampe mere sammen. Men Dario skal have ros for sin indsats mod FCK, siger Thomas Frank.
I næste superligarunde skal Brøndby en tur til Esbjerg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned