Francesca Schiavone kunne dårligt nok slæbe sig ind til pressemødet efter hendes næsten fem timer lange maratonkamp mod Svetlana Kuznetsova.
Adspurgt om hun ville have energi til en hård kvartfinalekamp, svarede Caroline Wozniackis næste modstander med et træt smil på læben:
- Hvis du spørger mig nu, er svaret nej.
- Men jeg kan klare hvad som helst, tilføjer hun.
Schiavone har haft en usædvanlig hård første uge ved Australian Open. Tre gange har den sjetteseedede italiener været ude i tætte tresætskampe og i alt har hun tilbragt over dobbelt så lang tid på banen, 11 timer i alt, som Caroline Wozniacki.
Endnu en hård dyst kan meget vel vente på tirsdag.
- Hun giver dig ikke noget gratis, du skal arbejde for hvert point, siger Schiavone om sin dansker modstander.
Den regerende French Open-mester er ikke i tvivl om, at hun skal tage teten for at have en chance.
- Hun er meget stabil, så jeg er nødt til at være aggressiv og spille virkelig godt for at slå hende.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde