AG København-ejer Jesper Nielsen vil have sit mandskab ud at spille endnu flere topkampe i Europa.
For publikum vil hellere se AG København møde de bedste europæiske hold end de bedste danske.
- Jeg kan se et usandsynligt potentiale for at lave en fantastisk forretning ud af håndbold. Men det kræver en diskussion af produktet, og hvordan vi vil sælge produktet i fremtiden, siger Jesper Nielsen.
- Jeg må som forretningsmand erkende, at det er 10 gange lettere at sælge en billet til Champions League end en billet til den danske liga.
- Og for mig er det kunderne, der sætter dommen over, hvor godt produktet er, siger Jesper Nielsen, der for en uge siden, så københavnerne blive matchet på allerhøjeste niveau i et spinkelt nederlag til Kiel.
Lige nu tjener AG København ikke de store penge i Champions League, da det europæiske håndboldforbund, EHF, blot har udbetalt 250.000 kroner til københavnerne for at deltage i gruppespillet.
Derfor har Jesper Nielsen nævnt muligheden for at oprette en piratliga blandt de bedste hold i Europa, hvor klubberne kan gøre en bedre forretning.
- Det produkt, som vi netop har leveret mod Kiel, det er det produkt, som fremtidens håndbold skal bæres på. AGK og Kiel skal anskues som en forretning og ikke en foreningssport.
- Vi skal have en dialog, og det vil jeg gerne være med til at åbne op. Hvad er det, vi forestiller os håndbolden de næste 10 år?
Jesper Nielsen mener allerede nu, at der bliver spillet for mange kampe for klubbens bedste spillere, der også optræder for diverse landshold.
Færre slutrunder og færre kampe i den hjemlige liga er vejen frem.
- Den danske liga er for os fantastisk spændende at spille i. Men jeg er ikke så sikker på, at det er så spændende for de andre klubber at have AGK med i ligaen, for de andre spiller kun om de sekundære placeringer.
- Nu er der heldigvis en playoff-afslutning i Danmark, men hvis den ikke var der, så kunne vi være mestre to måneder før sæsonen var slut. Og det er ikke sundt, mener Jesper Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde