Brøndby Hallen skal frem over været den permanente hjemmebane for AG Københavns håndboldherrer.
Klubejer Jesper "Kasi" Nielsen er allerede i forhandlinger om et opkøb af hallen.
- Der er allerede blevet afholdt to møder om muligheden for at købe Brøndby Hallen, siger han til Ekstra Bladet.
- Vi vil have vores egen arena. Der skal ske noget, og det skal ske hurtigt, fortæller Jesper "Kasi" Nielsen, der ikke vil vente på, om multiarenaen i København bliver til noget eller ej.
- Jeg ved udmærket, at der til stadighed rumsterer planer om at bygge den multiarena, som hovedstadsområdet hungrer efter, og hvor vi i fremtiden kunne indgå som en vigtig faktor med cirka 25 hjemmekampe hver sæson.
- Men vi har ikke tid til at vente for længe, siger klubejeren.
Hvis opkøbet af Brøndby Hallen bliver til noget, skal der investeres yderligere i hallen, lyder det fra den tidligere storsponsor i fodboldklubben Brøndby IF.
- Der skal nok hældes 100 millioner kroner i at shine hallen op og udbygge den til i hvert fald 8000 eller 9000 tilskuere.
- Til gengæld ville vi så også få en hal, der udelukkende er beregnet til håndbold og ikke skal tage hensyn til alle mulige forhold vedrørende koncerter og shows. En multiarena vil altid blive et kompromis mellem mange forskellige behov, siger Jesper Nielsen.
Lørdag kan AGK sikre sig DM-guldet i Parken med blot uafgjort mod Bjerringbro-Silkeborg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned