AG København er stærkt svækket i de kommende tre-fire uger. Holdets stregspiller René Toft Hansen er ude med en slem forstuvning i anklen. Det viser en skanning, som er foregået på Gildhøj Privathospital.
Det var den samme skade, der gjorde, at René Toft Hansen ikke blev klar til denne uges træningsturnering i Tyskland med landsholdet.
- René har været igennem en MR-skanning i ankelleddet efter en svær forstuvning. Skanningen viser ikke større skader.
- Og vi regner med, at René er tilbage efter en kamppause på 3-4 uger, fortæller sundhedsansvarlig i AG København Nikolaj Rindom til klubbens hjemmeside.
René Toft Hansen deltager derfor ikke i landsholdssamlingen og Super Cuppen, som spilles i denne uge.
AG København-profilen har stadig god tid til at blive klar til EM i Serbien, der afholdes i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned