Forbundets direktør Henrik Jacobsen varsler allerede nu, at man hurtigst muligt vil ændre reglementet, så det ikke bliver muligt for københavnerne at forhandle sig frem til deres egen tv-aftale uden om de andre klubber.
- Vi har fundet ud af, at vores lovgivning ikke er, som vi troede. Derfor vil vi indstille til vores politiske bagland, at den skal laves om.
- Vi sidder i dette øjeblik og arbejder på vores indstilling til ændringen, og jeg forventer den kan træde i kraft allerede fra næste sæson, siger Jacobsen til sporten.tv2.dk.
Han forventer, at der vil være politisk opbakning til regelændringen, fordi ingen andre end AG København vil være tjent med, at DHF ikke kan leve op til den tv-aftale, man har indgået med TV2.
Når de danske mestre vil ud af tv-aftalen, skyldes det, at man kun er garanteret et meget lille minimumbeløb i størrelsesordenen 100.000 kroner pr. sæson.
Det er langt under, hvad klubejer Jesper Nielsen mener, at tv-transmissionerne af AG Københavns kampe er værd, og derfor vil han selv prøve at sælge rettighederne til højestbydende.
Dansk Håndbold Forbunds disciplinærudvalg gav onsdag AG København medhold i, at man med de nuværende regler har ret til at nægte at tiltræde den gældende tv-aftale, som løber frem til 2015.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker