Sæsonen er kun fem spillerunder gammel, men meget tyder allerede på, at AG Københavns håndboldherrer for anden sæson i træk vinder DM-guld.
Fredag aften besejrede det stjernespækkede hold på udebane Team Tvis Holstebro med 36-29 efter en pauseføring på 18-15.
Mads Mensah Larsen blev med otte mål topscorer for AG København, mens holdkammeraten Mikkel Hansen fulgte lige efter med syv mål.
Inden kampen havde begge hold som de eneste vundet fire ud af fire kampe i Herre Håndbold Ligaen.
Men nu er det altså kun de forsvarende mestre, der kan prale af en indtil videre perfekt sæson.
KIF Kolding leverede et flot comeback, da holdet ude mod Mors-Thy Håndbold sejrede med 29-25 efter at have været bagud med 13-18 ved pausen. Dermed har koldingenserne fortsat tre point op til AG Københavns førerhold.
Det samme gælder for Bjerringbro-Silkeborg, som hjemme vandt 27-22 over Lemvig Thyborøn.
Viborg HK, der har Anja Andersen i trænerteamet, fik sæsonens første point overhovedet, da holdet på hjemmebane noget overraskende besejrede Aalborg Håndbold 29-23.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde