Ajax afviser snak om sorte penge

Håndboldklubben Ajax afviser, at der har været sorte penge involveret i klubben til udbetaling af løn til spillere og cheftræner Christian Dalmose, hvilket den tidligere direktør Harry Dalsø ellers skriver i interne mails, som Morgenavisen Jyllands-Posten har fået fat i.

- Det er svært, når det er en så direkte anklage mod mig. Det føles som en hetz. Sponsorerne støtter os heldigvis stadig, men det gør da ondt på mig personligt, siger Christian Dalmose til ekstrabladet.dk.

Og den nuværende administrerende direktør, Lasse Rydberg, bakker Dalmose op.

- Jeg er ikke bange for det her, og sponsorerne ved godt, hvad der foregår. De har nemlig også mødt Harry på slap line. De ved, han kan finde på hvad som helst. Han ville presse ledelsen til en mere gunstig fratrædelsesordning, siger Rydberg.

Ajax har nu sat en advokat på sagen og samtidig leveret en redegørelse til Dansk Håndbold Forbund.

/ritzau/

Ajax-træner Christian Dalmose og klubben afviser, at der er blevet brugt sorte penge i klubben, som tidligere direktør ellers retter anklager om.

Offentliggjort Sidst opdateret