Ajax-anfører efter Tottenham-sejr: Det er et mareridt
Matthijs de Ligt jublede over sin 1-0-scoring efter fem minutter. Efter kampen mod Tottenham var han knust. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Piroschka Van De Wouw/Reuters
Matthijs de Ligt bragte Ajax foran 1-0, men stod efter nederlaget til Tottenham tilbage som en knækket mand.
Ajax Amsterdam-anfører Matthijs de Ligt har et ondt ord om nederlaget til Tottenham efter Lucas Mouras scoring i det 96. minut.
- Det er et mareridt, som en dårlig drøm, siger den blot 19-årige anfører til hollandsk tv, skriver Reuters.
Han bragte sit mandskab foran 1-0, og siden gjorde Hakim Ziyech det til 2-0. Dermed førte Ajax med samlet 3-0 ved pausen, og Tottenham var nede i sækken.
Den slap London-mandskabet ud af med tre scoringer af Lucas Moura i anden halvleg og møder nu Liverpool i finalen den 1. juni.
- Vi spillede godt i første halvleg. Vi fik det på vores måde. I anden halvleg holdt vi ikke samme tryk.
- Vi forærede dumme mål væk. Vi var så tæt på finalen ... og så gik bolden ind. Det er ikke til at tro på, siger Matthijs de Ligt om Mouras afgørende scoring i overtiden af tillægstiden.
Med 3-3 samlet går Tottenham til finalen på reglen om flest mål scoret på udebane.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker