Ajax-angriber jubler efter vild Champions League-debut
Sébastien Haller leverede en regulær drømmedebut i Champions League, da han onsdag scorede fire gange i Ajax' 5-1-sejr over Sporting. Foto: Pedro Nunes/Reuters
Pedro Nunes/Reuters
Sébastien Haller scorede fire gange mod Sporting og kalder kampen for sin bedste nogensinde.
Angriberen Sébastien Haller lynede fire gange, da han onsdag debuterede i Champions League.
Haller var dermed afgørende for Ajax i 5-1-sejren hos det portugisiske mesterhold Sporting CF, og han har svært ved at få armene ned over sin bedrift.
- Det var min bedste kamp nogensinde. Man kan kun drømme om noget som dette. Man venter hele sit liv på en kamp som denne.
- Man skal nyde det, for det bliver et smukt minde. Jeg var nødt til at score. Ikke bare for mig selv, men også for holdet og fansene, siger Haller ifølge Reuters.
Hollandske Marco van Basten nettede i 1992 fire gange mod IFK Göteborg i sin første kamp i Champions League, men han havde tidligere spillet kampe i hedengangne Europa Cup for mesterhold.
Ajax-træner Erik ten Hag hylder sin målhelt.
- Fire mål i Champions League. Det er meget exceptionelt. Jeg husker, at Marco van Basten gjorde det, og han blev et af de største ikoner. Det viser, det er en historisk bedrift, siger ten Hag og tilføjer:
- Det viser også noget om Hallers kvaliteter. Ikke kun hans fysik, men også hans sans for at positionere sig og afslutte. Man skal også være mental stærk for at gøre det.
Lionel Messi scorede i 2012 fem gange for Barcelona i en 7-1-sejr over Leverkusen i Champions League. To år senere kopierede brasilianske Luiz Adriano bedriften i Shakhtar Donetsks 7-0-sejr over hviderussiske Bate Borisov.
Det er indtil videre de eneste to spillere, der har scoret mere end fire gange i en kamp i Champions League-regi.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde