Ajax-bomber afløser Haaland i Dortmund
Sébastien Haller skal de kommende år score mål for Dortmund i stedet for Ajax. (Arkivfoto). Foto: Maurice Van Steen/Ritzau Scanpix
Sébastien Haller skifter Ajax ud med Dortmund og afløser Erling Haaland, som er skiftet til Manchester City.
Den tyske fodboldklub Borussia Dortmund har været på indkøb i hollandske Ajax og hentet den ivorianske angriber Sébastien Haller, som er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2026.
Det oplyser Dortmund på sin hjemmeside.
Haller, der især i sidste sæsons Champions League bombede mål ind for Ajax, skal i Dortmund afløse norske Erling Haaland, der er skiftet til Manchester City i England.
28-årige Haller er ikke et ukendt ansigt i tysk fodbold. Han har tidligere tørnet ud med succes for Eintracht Frankfurt.
Ifølge Ajax får den hollandske klub 31 millioner euro, svarende til cirka 232 millioner kroner, for Haller. Beløbet kan stige til samlet 34,5 millioner euro, tilføjer Ajax.
Hos Ajax scorede Haller 47 mål i 65 kampe. I sidste sæsons Champions League udmærkede Haller sig med hele 11 mål. Det blev blandt andet til mål mod netop Dortmund i begge gruppekampe mellem klubberne.
Haller vandt både det hollandske mesterskab og den hollandske pokalturnering med Ajax i angriberens første sæson i Amsterdam-klubben. I sidste sæson blev han ligatopscorer, da Ajax forsvarede mesterskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde