Ajax-danskere nærmer sig gruppespil i Champions League
Lasse Schöne og Ajax slog onsdag aften Dynamo Kiev på hjemmebane. Nu skal arbejdet i næste uge gøres færdigt i Ukraine. Foto: Michael Kooren / arkiv/Reuters
Michael Kooren / arkiv/Reuters
Lasse Schöne fik fuld spilletid, mens Kasper Dolberg og Rasmus Kristensen så til, da Ajax slog Dynamo Kiev.
Hollandsk fodbold har gode chancer for at få to hold med i Champions Leagues gruppespil.
Onsdag aften vandt Ajax Amsterdam med Lasse Schöne i startopstillingen med 3-1 på eget græs over ukrainske Dynamo Kiev i playoffrunden, som er sidste stop for gruppespillet.
Tirsdag havde PSV Eindhoven vist vejen for Ajax med en 3-2-sejr på udebane mod hviderussiske Bate Borisov.
Bortset fra Ajax og PSV har de hollandske klubhold haft en skidt sommer, da Feyenoord, AZ Alkmaar og Vitesse Arnhem er slået ud af kvalifikationen til Europa League.
Ajax forsøger dog at repræsentere hollandsk fodbold på bedste vis, og holdet fik en drømmestart onsdag mod Dynamo Kiev.
Efter mindre end to minutter fik værterne bragt sig på 1-0, da Donny van de Beek fik bugseret bolden forbi gæsternes målmand.
Trods en ukrainsk udligning til 1-1 skabte Hakim Ziyech og Dusan Tadic med scoringer før pausen ro hos Ajax-mandskabet, der har et fint udgangspunkt før næste uges returopgør i Ukraine.
Den tidligere FC Midtjylland-back Rasmus Kristensen sad på bænken for Ajax i hele opgøret, mens angriberen Kasper Dolberg så opgøret fra tribunen. Landsholdsangriberen har en skade i maveregionen.
Onsdagens øvrige kampe bød på en 2-1-sejr til AEK Athen ude over ungarske Mol Vidi og 1-1 mellem schweiziske Young Boys og Dinamo Zagreb.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker