Ajax-direktør er i stabil tilstand efter hjerneblødning
Ajax-direktør Edwin van der Sar er på hospitalet efter en hjerneblødning fredag. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Edwin van der Sar, tidligere topmålmand og nuværende Ajax-direktør, har fredag fået en hjerneblødning.
Den administrerende direktør for fodboldklubben Ajax, Edwin van der Sar, har fredag fået en hjerneblødning.
Det oplyser Ajax i et opslag på Twitter.
Den tidligere topmålmand er nu på intensivafdeling på et hospital, og hans tilstand er stabil, lyder det fra den hollandske storklub.
- Når der er mere konkret information, vil der komme en opdatering, skriver Ajax på Twitter.
Siden 2016 har Edwin van der Sar været administrerende direktør for Ajax. I slutningen af maj blev det dog meddelt, at hollænderen efter eget ønske stopper som direktør 1. august.
52-årige van der Sar havde en lang karriere som målmand i klubber som Ajax, Juventus og Manchester United.
Både med Ajax og Manchester United vandt han Champions League som aktiv. For Hollands landshold nåede han 130 landskampe - næstflest af alle i historien.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker