Ajax fyrer sin træner efter skuffende stime
Alfred Schreuder er fortid i Ajax efter kun otte måneder som træner i klubben. Foto: Cor Lasker/Ritzau Scanpix
Efter syv ligakampe uden sejr har Ajax valgt at sige farvel til sin træner Alfred Schreuder.
Den hollandske storklub Ajax fra Amsterdam skal have ny træner. Sent torsdag aften fyrede klubben sin træner, Alfred Schreuder.
Det sker efter en periode, hvor Ajax ikke har vundet en eneste af sine syv seneste kampe i Æresdivisionen.
- Det er en smertefuld, men nødvendig beslutning. Selv om vi fik en god sæsonstart, har vi tabt for mange unødvendige point i de seneste uger, siger Ajax-direktør Edwin van der Sar til klubbens hjemmeside.
Alfred Schreuder tiltrådte i maj 2022 og havde kontrakt frem til sommeren 2024.
Han har tidligere i karrieren stået i spidsen for Twente, Hoffenheim og Club Brugge.
Ajax har spillet uafgjort i sine fire første ligakampe i 2023. Holdet er faldet ned på femtepladsen med syv point op til førerholdet fra Feyenoord.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet