Ajax går glip af revanche for pokalydmygelse
Det blev en sur søndag hjemme i Amsterdam Arena for det hollandske mesterhold i fodbold, Ajax.
Klubben tabte 0-1 til Zwolle i kampen om Johan Cruijff Shield, kampen mellem sidste sæsons mestre og pokalvindere i Holland.
Zwolles Stefan Nijland scorede kampens eneste mål 10 minutter efter pausen.
Ajax, der havde danskerne Nicolai Boilesen, Lucas Andersen og Lasse Schöne med i startopstillingen, havde utvivlsomt håbet på et andet udfald af kampen.
Den havde nemlig karakter af revanchekamp for Ajax' ydmygende 1-5-nederlag til netop Zwolle i pokalfinalen i Rotterdam for snart fire måneder siden.
Ved den lejlighed var Lasse Schöne og Nicolai Boilesen også med i startformationen for Ajax, mens den nu forhenværende Ajax-spiller Christian Poulsen blev skiftet ind.
I pokalfinalen kom Ajax tidligt foran 1-0, inden kampen blev afbrudt i et stykke tid på grund af fyrværkeri fra tribunerne. Efter afbrydelsen gik det helt galt for danskerklubben.
Ajax stillede op til søndagens kamp om Johan Cruijff Shield uden de hollandske VM-spillere Jasper Cillessen, Joël Veltman og Daley Blind.
Også danske Viktor Fischer sad ude, eftersom han er skadet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned