Ajax København deler med Aarhus og tager første point
Med 22-22 ude mod Aarhus United tog Ajax København søndag sæsonens første point i damernes håndboldliga.
Der står ikke længere et nul ud for Ajax København i damernes håndboldliga.
Efter nederlag i sæsonens første ni kampe tog københavnerne søndag deres første point, da det blev 22-22 ude mod Aarhus United.
Udeholdet fulgte godt med aarhusianerne, der med 12 point efter otte kampe har fået en godkendt start på sæsonen, i starten af kampen.
Efter et kvarter var Ajax bagud 7-8, og forskellen var stadig kun et enkelt mål ved pausen, hvor der stod 13-12 i hjemmeholdets favør.
Aarhus United startede anden halvleg bedst, men efter at have kæmpet sig tilbage i kampen kunne Simone Pedersen med 15 minutter tilbage bringe Ajax foran 17-16.
Med seks minutter tilbage var Ajax stadig foran med to mål, men herefter begyndte Aarhus at nærme sig. Først reducerede Charlotte Mikkelsen til 21-22, inden Simone Petersen med kun 45 sekunder tilbage udlignede på et straffekast til kampens slutresultat.
Med søndagens pointdeling rykker Aarhus United op på fjerdepladsen i ligaen med fem point op til førerholdet Odense Håndbold.
Ajax København springer op på tabellens 13.-plads og efterlader EH Aalborg som det eneste hold, der endnu ikke har sat point på kontoen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde