Ajax-komet foran debut: Modgang har gjort mig stærk
Lucas Andersen, her i kamp med FC Barcelonas Javier Mascherano - klar til landsholdet. Foto: Emilio Morenatti/AP/POLFOTOEmilio Morenatti/AP/POLFOTO
Lucas Andersen kan få sin debut for Danmark på tirsdag. Vejen til landsholdet har været lang for nordjyden.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Lucas Andersen er lørdag stødt til landsholdet, der på tirsdag skal følge op på 3-1-sejren over Serbien i en venskabskamp mod Rumænien.
Hvis den 20-årige nordjyde får spilletid vil det være debut. For et år siden var der sikkert ikke mange, der havde spået, at han allerede nu ville stå i den position. Dengang kæmpede han for bare at komme på holdet i Ajax Amsterdam.
- Jeg skal ind og vise mig frem og vise, hvorfor jeg er blevet udtaget. Jeg skal føre mit spil fra Ajax videre, siger Lucas Andersen før sin første træning med landsholdet.
Den tidligere AaB-spiller fortæller, at modgangen i Holland har gjort ham stærkere. Venstrekanten er blevet stærkere fysisk, har hævet sit bundniveau og tør nu også at være udfordrende i alle kampe.
- Jeg har haft en lang proces, hvor jeg har været uden for holdet i Ajax. Jeg har måske skullet arbejde endnu hårdere. Jeg har brugt meget tid for mig selv og i styrkerummet. Alle de ting har gjort mig stærkere.
Annonce
- Når jeg har en lille nedtur nu, så kommer jeg hurtigere over det. Så falder jeg ikke under en vis grænse.
- Den tillid, jeg har fået af Frank de Boer giver mig tryghed på banen til at vise mit spil. Jeg føler ikke længere, at det er knald eller fald, hvor jeg risikerer at ryge ud, siger han.
Ud over Lucas Andersen er FC Nordsjællands Anders Christiansen blevet efterudtaget til årets sidste landskamp, efter at flere spillere har forladt lejren.
Christian Eriksen og Andreas Bjelland stod i øvrigt over lørdagens træning i Bukarest.
Lucas Andersen, her i kamp med FC Barcelonas Javier Mascherano - klar til landsholdet. Foto: Emilio Morenatti/AP/POLFOTOEmilio Morenatti/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde