Ajax-stjerne har spillet med pacemaker siden 2019
Daley Blind spillede de første 64 minutter, da Holland åbnede sit EM med en 3-2-sejr over Ukraine. Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Daley Blind fik indopereret en ICD-enhed efter at have fået konstateret hjertemuskelbetændelse i 2019.
Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen skal have indopereret en ICD-enhed efter sit kollaps i Parken lørdag aften.
Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) torsdag.
En ICD-enhed er en avanceret pacemaker, der kan give et elektrisk stød for at stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme fra hjertekamrene.
Endnu er det uvist, hvad det betyder for 29-årige Eriksens videre tilværelse og karriere, men han vil ikke være den eneste topspiller med en ICD-enhed, hvis han kommer tilbage på grønsværen.
I december 2019 fik Ajax-stjernen Daley Blind indopereret en ICD-enhed efter at fået konstateret myokarditis eller hjertemuskelbetændelse efter en kamp mod Valencia i Champions League.
Modsat Eriksen oplevede Blind dengang ikke et hjertestop, men han var svimmel og måtte tilses på banen. Siden fulgte undersøgelser og altså en operation.
Han var tilbage i kamp for Ajax cirka to måneder efter indgrebet.
I august 2020 kollapsede Blind i en testkamp mod Hertha Berlin, da ICD-enheden satte i gang, men han var på benene kort efter og lod sig udskifte, hvorefter han var gennem en række undersøgelser.
Han var dog klar til at starte sæsonen op med Ajax i september.
Blind spillede - så vidt vides - herefter sæsonen frem til EM uden yderligere episoder med sin ICD-enhed, og han spillede også de første 64 minutter, da Holland søndag slog Ukraine ved EM.
Blind og Eriksen spillede sammen i Ajax fra 2008 til 2013, og den hollandske forsvarspiller var så påvirket af billederne fra Parken, at han overvejede sin deltagelse mod Ukraine.
- Det påvirkede mig voldsomt, og jeg sov dårligt på grund af dem.
- Da Christian opfordrede sine egne holdkammerater til at spille, traf jeg beslutningen om selv at spille, sagde Blind søndag ifølge Reuters.
Ståle Solbakken blev i 2001 ramt af et hjertestop under en træning i FC København, og han endte med at stoppe sin aktive karriere i en alder af 33 år.
Han mener dog ikke, at situationerne kan sammenlignes.
- Det skal siges, at både med hensyn til alder og kvalitet er der en del forskel på fodboldspillerne Solbakken og Eriksen.
- Jeg tror, at han er så stærk fysisk og psykisk, at han hurtigt kommer gennem den første bearbejdningsfase, sagde Solbakken til norske TV2 søndag og tilføjede:
- Så skal han spørge sig selv, er jeg fortsat fodboldspiller, eller skal jeg ændre på mit liv?
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker