Ajax topper i Holland efter mål af Eriksen og Schöne
Foto: Olaf Kraak /Scanpix
Olaf Kraak /Scanpix
Kampen om det hollandske mesterskab er fortsat fuldstændig åben, idet blot fire point skiller ligaens nummer et og nummer fire.
Bedst ser det dog ud for førerholdet Ajax Amsterdam, der søndag på hjemmebane sejrede med 4-0 over midterholdet Heracles Almelo.
Sejren blev sikret med trioen Christian Eriksen, Viktor Fischer og Lasse Schöne på banen, og særligt sidstnævnte spillede en hovedrolle med kampens første mål efter 13 minutter og en assist til Ryan Babels 3-0-mål.
Helt usynlig var Christian Eriksen dog heller ikke. Med fem minutter tilbage af kampen dukkede han pludselig op og scorede et pragtmål til slutresultatet 4-0.
Med en følt afslutning lagde han bolden over i det lange hjørne uden chance for udeholdets målmand.
Selvom kampen endte med at blive målrig, var den hverken særlig spændende eller underholdende, og Heracles Almelo-spillerne så aldrig rigtig ud til at tro på point.
Det var ellers ikke fordi, at udeholdet ikke havde muligheden for at satse, da Ajax-målmand Kenneth Vermeer blev udvist ved stillingen 1-0 kort tid efter pausen.
Minuttet efter gjorde islandske Kolbeinn Sigthorsson det dog til 2-0 til Ajax, og så kørte hovedstadsklubben lige så stille sejren hjem med Ryan Babels scoring efter 75 minutter og Eriksens perle 10 minutter senere.
Ajax har nu 63 point på førstepladsen, mens både PSV og Vitesse har 60. Et enkelt point færre har Feyenoord på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker