Ajax-træner: Fischer får næppe flere kampe i sæsonen
Fodboldspilleren Viktor Fischer får næppe flere kampe for Ajax i denne sæson.
Den talentfulde danske angriber blev lårskadet i en ligakamp for Ajax mod AZ Alkmaar den 23. februar, og det lignede en længere pause på op til seks uger.
Dengang sagde man også, at Viktor Fischer skulle skannes igen efter to uger for at se, hvordan skaden heler.
Fredag siger hans træner Frank de Boer på et pressemøde, at danskeren næppe spiller mere i denne sæson. Det skriver den hollandske klub på sin twitter-profil.
- De Boer fortæller, at det bliver svært for Viktor Fischer at få flere kampe i denne sæson, skriver Ajax efter pressemødet, som først og fremmest handlede om søndagens ligakamp mod Cambuur.
Viktor Fischers danske holdkammerat Lasse Schöne måtte opgive at spille Europa League-kampen mod Red Bull Salzburg ugen forinden, da han blev ankelskadet under opvarmningen.
Han har ikke været på banen siden. Ugen forinden var også Nicolai Boilesen blevet skadet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker