Christian Eriksen kan noget unikt på en fodboldbane. Det fastslår Ajax Amsterdams træner, Martin Jol, der i forrige weekend gav debut til den 17-årige dansker.
- Han er en helt unik spiller med en masse gode kvaliteter, siger Martin Jol til B.T.
Selv om debuten er kommet meget hurtigt, efter at Eriksen i vinterpausen blev rykket op i førsteholdstruppen, så er Ajax-træneren tryg ved at sende det danske talent i aktion.
Det var årsagen til, at Christian Eriksen fik lov til at starte på banen mod Breda i forårspremieren i den hollandske Æresdivision for små to uger siden.
- Det var en hård kamp for os at starte med, men jeg var ikke i tvivl om, at Christian var klar til at starte inde. Vi fik 1-1 på en vanskelig bane, men selv om forholdene ikke var gode, så kunne man alligevel se, at han kan noget særligt, vurderer Martin Jol.
Ajax Amsterdam indtager tredjepladsen i Æresdivisionen og møder møde Feyenoord, der har den danske landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson i truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker