Ajax-træner sammenligner Fischer-mål med Bergkamp
Viktor Fischers mål for Ajax lørdag mod Groningen får rosende ord med på vejen fra træner Frank de Boer.
Med en beskeden føring på 1-0 brændte Ajax et væld af chancer i lørdagens kamp mod FC Groningen i Æresdivisionen, og træner Frank de Boer begyndte at frygte for en sen udligning.
Det afværgede en flot soloaktion af Viktor Fischer, som med ti minutter igen gjorde det til slutresultatet 2-0.
Efterfølgende trak Ajax-træner Frank de Boer en af Hollands største spillere i nyere tid, og den nuværende assistent på Ajax-bænken, frem, da han skulle beskrive Fischers scoring.
- Det mindede om Dennis Bergkamp, og jeg synes, at scoringen var fantastisk. Det var et smukt mål, siger Frank de Boer til Voetball International.
Danskeren tog et kækt træk ind mellem to modstandere, inden han elegant loppede bolden over udeholdets målmand.
Den scoring gav Frank de Boer og Dennis Bergkamp ro på bænken.
- Efter pausen havde vi fire eller fem store chancer, men det stod fortsat 1-0. Derfor var det en stor forløsning, da Fischer scorede det mål, fortæller Frank de Boer.
Han nåede selv at spille mange landskampe sammen med Dennis Bergkamp, der fra 1995 til 2006 var en absolut fanfavorit i sin klub Arsenal.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker