Ajax-træner vil af med Nicolai Boilesen nu
Ajax har hentet en erstatning for Nicolai Boilesen, og danskeren bør ifølge Frank de Boer forlade klubben nu.
Nicolai Boilesens dage i Ajax Amsterdam er sandsynligvis talte.
Klubbens træner Frank de Boer vil af med den danske venstreback, der har afvist at forlænge sin kontrakt.
Da Boilesen ikke vil skrive under på en ny aftale, har Ajax i stedet hentet en erstatning i form af Mitchell Dijks fra Willem II.
- Han kender situationen og bør forlade os. Vi har givet ham et tilbud om at forlænge kontrakten, der løber et år endnu, men det vil han ikke, siger Frank de Boer til Telesport.
- Han kender konsekvenserne. Det er også grunden til, at vi har hentet Mitchell Dijks, siger Ajax-træneren.
23-årige Nicolai Boilesen blev i 2009 hentet til Ajax fra Brøndby. Landsholdsspilleren har i hele sin seniorkarriere optrådt for Ajax.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde