Ajax vinder tredje hollandske mesterskab i træk
Ajax-spillere jubler efter at være kommet foran 1-0 mod Heerenveen. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Med en sejr over Heerenveen sikrede Ajax sig endnu et mesterskab i den hollandske Æresdivision.
Ajax kan nok en gang kalde sig hollandsk mester i fodbold.
Onsdag sikrede hovedstadsklubben sig endnu et sæt guldmedaljer til samlingen, da det mod Heerenveen endte med en sejr på hele 5-0.
Resultatet gør det umuligt for PSV Eindhoven på andenpladsen at indhente Ajax. Fire point adskiller de to hold med blot en enkelt kamp tilbage.
Det er tredje gang i træk, at Ajax vinder det hollandske mesterskab. Holdet vandt også sidste år, ligesom det i 2018/19 blev til guld. Der blev på grund af coronapandemien ikke kåret en mester i 2019/20-sæsonen.
Ajax er nu oppe på 36 hollandske mesterskaber i alt. Det første blev vundet i 1918.
Ajax' triumf betyder også, at Mohamed Daramy kan kalde sig hollandsk mester. Danskeren har dog på det seneste ikke bidraget med ret meget.
I 2022 havde Daramy indtil for nylig slet ikke været på banen i ligaen. Søndag blev det dog til cirka 20 minutter på banen, og onsdag blev han skiftet ind i 82. minut og lavede en assist til 5-0-målet.
I alt er Daramy i sin første sæson i Ajax siden skiftet fra FC København noteret for at have spillet blot 14 kampe på førsteholdet. I kun to af dem har han startet inde.
Ajax-træner Erik ten Hag slutter sin tid i Ajax på toppen. Inden længe overtager han roret i Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker