Akharraz om drømmemål: Jeg ramte den lige i røven
Osama Akharraz leverede en sublim scoring, da Viborg besejrede Randers med 3-1. Målet får også ros af træneren
Viborg blev sat i gang af et formidabelt Osama Akharraz-mål, da holdet søndag vandt 3-1 i Randers. Akharraz hamrede læderet i krogen fra lang afstand, og han er godt tilfreds med sin superligascoring.
- Jeg ramte den lige i røven i dag, og så sad den jo lige, hvor den skulle. Den rammer jeg nok ti ud af ti gange, griner Osama Akharraz.
Ud over sit eget mål er han godt tilfreds med det spil, som Viborg leverede kampen igennem, og han hæfter sig især ved, at holdet fik meget ud af det, selv om spillerne ikke var meget på bolden.
- Vi stod godt defensivt og arbejdede derfra. I det offensive fik vi meget ud af det, når man tænker på, at vi ikke havde bolden særlig meget. Vi leverede en god præstation, siger Osama Akharraz.
Også træner Johnny Mølby er fuld af lovord over Akharraz flotte kasse. Samtidig glæder han sig over, at hans mandskab viste skarphed i de afgørende situationer.
- Det var et vanvittigt flot mål af Akharraz. Han ramte den klokkerent. Jeg stod i en god position, og jeg var ikke i tvivl om, at det ville blive godt, da han sendte den afsted, siger Johnny Mølby.
- Vi var skarpe foran mål i dag, og vi udnyttede de muligheder, vi spillede os frem til. Det er et område, hvor vi er blevet markant bedre i forhold til starten af sæsonen.
Træneren understreger dog, at Viborg kunne have straffet Randers endnu hårdere, hvis de havde været lidt skarpere i afgørende situationer.
- Vi havde godt styr på det defensive, hvor vi tvang dem til en masse indlæg, som vi har styr på. Vi var også farlige frem af banen, og havde vi været klogere og skarpere, så kunne vi også have straffet dem yderligere, siger Johnny Mølby.
Med sejren kravler Viborg forbi Randers i tabellen og indtager nu syvendepladsen i Alka Superligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned