Aktieemission skal skaffe over 80 millioner kroner til AGF
Glade AGF'ere, d. 20. maj 2012 efter en hjemmesejr over FC Midtjylland. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO/arkiv
Casper Dalhoff/POLFOTO/arkiv
AGF indleder en aktieemission, der kan indbringe næsten 84 millioner kroner til klubkassen.
En aktieemission skal være med til at styrke økonomien i fodboldklubben AGF. Det meddeler klubben i en meddelelse til Fondsbørsen fredag.
Klubben udbyder 279.332.388 B-aktier til en nominel værdi á 25 øre stykket. Udbudsprisen er dog 30 øre per aktie, hvilket sammenlagt kan indbringe klubben 83,8 millioner kroner.
I fondsbørsmeddelelsen skriver klubben, at den allerede har modtaget tilsagn om salg af 83.548.229 af aktierne.
Allerede i forbindelse med en kvartalsmeddelelse i oktober lød det fra klubben, at den havde planer om at gennemføre en emission for at få klubben tilbage til toppen af dansk fodbold.
- Bestyrelsen i Aarhus Elite A/S fik på den ordinære generalforsamling den 24. oktober 2014 bemyndigelse til at udvide selskabets kapitalgrundlag.
- Bestyrelsen har efterfølgende besluttet at udnytte bemyndigelsen og gennemfører nu en emission med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, hedder det i fredagens fondsbørsmeddelelse
Klubben rykkede ud af Superligaen i foråret, og indtil videre har klubben haft svært ved at sætte kurs mod en hurtig tilbagevenden.
Efter at have spillet 15 kampe ligger AGF blot nummer fem i den næstbedste række og er hele 12 point fra en oprykningsplads.
Dog efter at have spillet to kampe færre end topholdene Viborg og Lyngby.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde