Ledelsen i Parken Sport & Entertainment måtte svare på kritiske spørgsmål fra flere mindre aktionærer, da koncernen mandag afholdt en ekstraordinær generalforsamling, der havde til hensigt at give tilladelse til en aktieemission til 500 millioner kroner.
Årsagen til kritikken er det forventede underskud på en kvart milliard kroner i 2009.
Bestyrelsesformand Flemming Østergaard ville ifølge sporten.dk ikke forholde sig til kritikken, men fastslår, at Parken er på rette vej.
- Vi har jo ikke kunnet kigge i stjernerne og forudse alt det her, men jeg vil fastholde, at selskabet har fået lagt en god strategiplan, som skal vende udviklingen. Med den forestående emission kan vi se frem til at få 500 millioner tilført selskabet, så vi er på rette kurs, siger Flemming Østergaard til sporten.dk.
På generalforsamlingen stillede en aktionær spørgsmålet: - Hvorfor fik vi ingen varsel om den forestående nedjustering? En anden aktionær konkluderede, at "aktionærerne er fastlåst i en afviklingsforretning", mens ledelsen i Parken blev beskyldt for "at have ignoreret regler for god selskabsledelse".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde