At den saudiarabiske mesterklub Al Hilal er på jagt efter Superligaens topscorer Dame N'Doye er blevet bekræftet i flere omgange.
Således igen i torsdagens udgave af B.T., hvor Al Hilals sportsdirektør Samir Al-Jaber samtidig slår fast, at klubbens tålmodighed i forhold til N'Doye og FC København langt fra er uendelig.
- Vi er stadig interesserede i Dame N'Doye, men vi har også andre muligheder. Nu giver vi det en uge, hvor N'Doye har førsteprioritet, og jeg er sikker på, vi nok skal finde en løsning, siger Al Hilal.
Mange medier har spekuleret i hvor mange penge, saudiaraberne er villige til at skrive på den check, der skal udstedes til de danske mestre, hvis det skal lykkes at købe N'Doye fri.
B.T. mener at vide, at Al Hilal i første omgang bød syv millioner euro (52,2 millioner kroner), men det afviser sportsdirektøren blankt.
- Syv millioner euro? Hvad tænker du på? Vi er ikke engang tæt på. Der er alt for mange rygter, og der er nogle, der prøver at banke prisen i vejret. Jeg er bange for, at det kan ødelægge handlen.
- Vi kunne jo få topspillere fra Bundesligaen og Premier League for det beløb, siger Samir Al-Jaber og kalder videre beløbet for "vanvittigt".
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker