Alaphilippe afskriver sine chancer i Tour-regnskabet
Julian Alaphilippe er i gang med en stor sæson. Ud over etapesejren i Tour de France har han blandt andet vundet Strade Bianche, Milano-Sanremo og Fleche-Wallonne. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Julian Alaphilippe er lykkelig for den gule trøje, men stiler ikke efter at bringe den helt til Paris.
Selv om Julian Alaphilippe mestrer de fleste terræner og mandag erobrede den gule førertrøje i Tour de France, gør han sig ingen illusioner om, at han fremover skal slå sig løs som klassementrytter.
Quick-Step-rytteren forventer ikke, at han på længere sigt kan true favoritterne i Tour de France-klassementet.
- Nej, jeg er allerede meget tilfreds med, hvad jeg har præsteret i år. Jeg har nået alle mine mål, og det har bare øget min motivation til Touren.
- Det er utroligt at være i den gule trøje. Jeg vil nyde at køre med den tirsdag, og så må vi se derefter, siger Julian Alaphilippe.
På mandagens etape kørte han alene til mål med et forspring på 26 sekunder til de nærmeste konkurrenter.
Samlet har han 20 sekunders forspring til Wout van Aert på andenpladsen inden tirsdagens relativt flade etape.
- Der er stadig meget langt til Paris, og jeg vil nyde hver dag. Jeg havde den gule trøje i baghovedet før Touren, men jeg skal også være realistisk. Det bliver svært at beholde den, og det stiler jeg heller ikke efter, siger Alaphilippe.
Han slår fast, at Quick-Step fortsat satser på Enric Mas i det samlede regnskab.
Spanieren får mulighed for at demonstrere sine klatreevner torsdag på Tourens første rigtige bjergetape til La Planche des Belles Filles i Vogeserne.
- Enric havde en god dag (mandag, red.), ligesom han var godt kørende i holdtidskørslen. Etaperne i Vogeserne ligger godt til ham, og han har vores fulde støtte, siger Julian Alaphilippe.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde