Alaphilippe viser klasse på målstigning i Baskerlandet
Julian Alaphilippe tog sin ottende sejr i denne sæson, da han slog til i Baskerlandet. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe tog en favoritsejr, da 2. etape af Baskerlandet Rundt blev afgjort på en kort stigning.
Få cykelryttere i det professionelle felt kan slå franskmanden Julian Alaphilippe på en kort powerstigning op imod mål. Og tirsdag demonstrerede Quick-Step-stjernen på ny sine evner i den specielle disciplin.
Alaphilippe satte konkurrenterne til vægs i afslutningen af 2. etape i Baskerlandet Rundt, der skulle afgøres på en bakke efter 149,5 kuperede kilometer.
Bjorg Lambrecht (Lotto Soudal) åbnede spurten og fik et fint forspring med løbets førende rytter, Maximillian Schachmann (Bora), halsende efter sig.
Men på de sidste 200 meter kom Alaphilippe blæsende og endte som en forholdsvis klar vinder af etapen.
Forinden havde han været del af en større udbrydergruppe, som havde skilt sig ud på etapens sidste del.
Her sad løbets favoritter, heriblandt danske Jakob Fuglsang, der havde selskab af hele Astana-holdet.
Fuglsang er dog ikke en ørn i den slags eksplosive finaler, og han skulle blot holde sig fremme og undgå tidstab, mens holdkammeraten Omar Fraile jagtede en topplacering.
Det var dog Lambrecht og Michal Kwiatkowski (Sky), der var Alaphilippes nærmeste konkurrenter på målstregen i Gorraiz.
Fuglsang kørte i mål som nummer 12, mens en anden dansker, nyprofessionelle Mikkel Honoré (Quick-Step), imponerede med en 14.-plads i samme tid som alle favoritterne.
Maximillian Schachmann fortsætter i løbets førertrøje. Tyskeren har et forspring på henholdsvis 10 og 11 sekunder ned til Kwiatkowski og Alaphilippe.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker