Søren Berg kræver snart en sejr til Randers FC, efter at han og holdkammeraterne ikke har vundet i Superligaen i snart to og en halv måned.
Angriberen ønsker ikke, at holdet, der ligger næstsidst, ligesom i sidste sæson skal ud i en overlevelseskamp for at blive i Superligaen.
- Vi ser med alvor på det. Det skal snart til at være, for hvis der går for lang tid, så bliver det svært, siger Søren Berg efter søndagens nederlag på 1-2 på Brøndby Stadion.
Et nederlag, der betyder, at Randers FC ikke har vundet i de seneste otte kampe.
- Mange af os var med sidste efterår og husker, hvordan det var. Heldigvis er rækken meget mere tæt nu end i sidste sæson, så med et par gode resultater er vi med igen, fortæller Berg.
Angriberen afviser, at Randers-spillerne vil have en fordel i en tæt bundkamp på grund af sidste års mirakuløse redning:
- Det skal vi ikke satse på. Vi skal til at have nogle point nu, og det må gerne starte i næste kamp mod AaB.
Målscorer til 1-2 mod Brøndby, Yura Movsisyan, vurderer, at de dårlige resultater langt hen ad vejen skyldes uheld.
- Vi har været under stregen før, og det er ikke sjovt at være der. Jeg synes, at vi er inde i en uheldig stime i øjeblikket, for vi er stærke nok. Vi skal nok komme igennem denne periode, siger Movsisyan og sammenligner Randers FC med et andet hold, der er i pointkrise.
- Se på Liverpool i England. Det sker også for dem, og det er ikke sjovt. Vi vil gøre alt for at komme tilbage på sporet, siger Movsisyan.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker