Albert Philipsen bliver yngste rytter nogensinde i Strade Bianche
Albert Philipsen er i gang med sin første sæson som professionel, efter at han lavede en stribe store resultater som junior. (Arkivfoto). Foto: Jan Brychta/Ritzau Scanpix
Det danske stortalent Albert Philipsen får lørdag chancen for Lidl-Trek i Strade Bianche, bekræfter holdet.
18-årige Albert Philipsen bliver lørdag den yngste rytter nogensinde i nyklassikeren Strade Bianche.
Over for Feltet.dk bekræfter Lidl-Trek således, at den danske teenager er en del af holdets trup til løbet med de mange støvede grusveje.
Mediet tilføjer, at Philipsen slår aldersrekorden fra 2015 med 274 dage.
Philipsen er i gang med sin første sæson som professionel, og Strade Bianche bliver hans første løb blandt de voksne på europæisk jord.
Det er visse forventninger knyttet til den cykelmæssigt meget unge dansker, efter at han som junior støvsugede titler og blandt andet blev verdensmester i flere discipliner.
I januar debuterede han som voksenrytter i etapeløbet Tour Down Under, hvor han blev nummer fire på en etape og vandt ungdomstrøjen, og siden kørte han yderligere et par endagsløb i Australien.
Også folk som Jakob Fuglsang (Israel-Premier Tech), Michael Valgren (EF), Magnus Cort (Uno-X) og Andreas Kron (Uno-X), Jonas Gregaard (Lotto) har gode muligheder for at være på startstregen lørdag.
Kæmpefavorit er dog Tadej Pogacar (UAE Emirates), som sidste år triumferede efter 50 kilometers soloridt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned