Aldrig mere bøf. Sådan tænkte Alberto Contador, da han sidste år blev testet positiv for clenbuterol efter angiveligt at have spist kød, der indeholdt rester af den ulovlige vækstfremmer.
- Nej, jeg har ikke spist kød siden, siger spanieren til sportsavisen Marca på spørgsmålet om, hvorvidt han igen tør sætte tænderne i oksekød.
Alberto Contador nyder godt af, at Saxo Bank-Sungard igen i år har en kok tilknyttet Tour de France-holdet, så man er helt sikker på, at rytterne får det, de har brug for - og ikke risikerer at indtage noget ulovligt.
- Alt - og det er virkelig alt - fra grøntsager til pasta og brød bliver lavet af vores egen kok, i hvert fald i de store løb. På den måde er vi sikre på, at maden er frisk og ordentlig, siger holdkaptajnen til avisen.
Siden Alberto Contadors positive dopingtest er flere andre sportsudøvere også blevet testet positiv for clenbuterol.
Flere af dem - herunder den danske cykelrytter Philip Nielsen - er blevet frifundet, fordi man finder det sandsynligt, at de netop uden at vide det har indtaget stoffet ved at spise forurenet kød.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned