Alberto Contador demonstrerede, at han uden sammenligning er Tourens stærkeste rytter, da han vandt enkeltstarten i Annecy.
Alberto Contador har været urørlig i bjergene i årets Tour de France. Torsdag viste det sig, at konkurrenterne heller ikke kan pille ved hans suverænitet, når der køres enkeltstat.
Den 26-årige spanier satte således alle klassementskonkurrenterne på plads, da han vandt Tourens 18. etape, en 40,5 kilometer lang enkeltstart ved Annecy. Han slog Fabian Cancellara med tre sekunder, og dermed står Mont Ventoux tilbage som den sidste forhindring på vejen mod Contadors anden etapesejr.
For Team Saxo Banks to podiehåb, Fränk og Andy Schleck, viste dagen sig nådig. Begge brødre tabte tid til konkurrenter som Lance Armstrong, Bradley Wiggins og Andreas Klöden, men ikke så meget, som man kunne have ventet.
Andy Schleck er stadig nummer to i den samlede stilling lidt over fire minutter efter Contador, og han har 1,14 minutter ned til Lance Armstrong på tredjepladsen. Fränk Schleck ligger nummer seks, men han har kun 34 sekunder op til Armstrong.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde