Alberto Contador nedtoner favoritværdighed

Alberto Contador har et forspring på otte sekunder ned til Andy Schleck og er klart bedre til at køre enkeltstart.

Alligevel - eller måske netop derfor - forsøger han at nedtone favoritværdigheden inden lørdagens afgørende og afsluttende enkeltstart i Tour de France.

- Vores indgang til enkeltstarten er nogenlunde ens. Det bliver meget svært, det er en meget hård etape, efter at vi har kørt 19 etaper. Det handler ikke så meget om at være specialist, men om at have kræfter, siger Alberto Contador.

Selvom han traditionelt kører en bedre enkeltstart end Schleck og blandt andet slog ham med hele 42 sekunder på den indledende 8,9 kilometer lange prolog, så peger han på, at Schleck har forbedret sig en del.

- Andy Schleck virker meget stærk. Han er selvtillidsfuld, og så vandt han altså den nationale enkeltstart i Luxembourg, siger Contador.

/ritzau/

Alberto Contador erkender, at han er i den bedste position, men han tror, at Andy Schleck vil køre rigtig stærkt på lørdagens enkeltstart i Tour de France.

Offentliggjort Sidst opdateret