Cykelrytteren Alejandro Valverde vil kæmpe for at få ophævet den globale karantæne på to år, som den internationale sportsdomstol (CAS) mandag tildelte ham med virkning fra 1. januar i år.
Den 30-årige spaniers lejr har udsendt en pressemeddelelse, hvor det meddeles, at karantænen er ude af proportioner.
- Sanktionen mod Alejandro Valverde er helt uretfærdig og ulovlig, og vi meddeler, at sagen bliver appelleret til den schweiziske forbundsdomstol, den øverste juridiske instans i Schweiz, hvis afgørelser kan appelleres til den europæiske menneskerettighedsdomstol, lyder det i meddelelsen.
Alejandro Valverde er blevet kædet sammen med Operacion Puerto-sagen, hvor den berygtede spanske læge Eufemiano Fuentes hjalp ryttere med doping.
Den internationale cykelunion (UCI) havde rejst sagen hos CAS, efter at sportsdomstolen gav den italienske olympiske komité, Coni, ret til at udelukke Valverde i forbindelse med cykelløb i Italien.
Coni fandt det bevist, at Valverde havde dopet sig, da spanieren i 2008 under en italiensk etape af Tour de France afleverede en blodprøve, der matcher en prøve, der for flere år siden blev fundet i Eufemiano Fuentes' køleskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker