Alejandro Valverde tager et år mere på cyklen
Alejandro Valverde tog en af sine tre sejre i år i det italienske etapeløb Giro di Sicilia. Foto: Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix
Marco Alpozzi/Ritzau Scanpix
Den 41-årige tidligere verdensmester har fået en ny etårig kontrakt med Movistar, der bliver hans sidste.
Den 41-årige cykelrytter Alejandro Valverde fortsætter karrieren et år mere.
Han har underskrevet en ny etårig kontrakt, annoncerer hans hold, Movistar, på Twitter.
- Jeg er glad for at annoncere, at jeg cykler et år mere med familien, skriver Valverde selv i et Twitter-opslag.
Og den nye kontrakt bliver 2018-verdensmesterens sidste.
I den forgangne uge fortalte Alejandro Valverde til radiokanalen Radio Nacional de España, at 2022 bliver hans sidste år på cyklen.
Valverde har et af cykelsportens mest imponerende cv'er. Ud over verdensmesterskabet har han i sine 19 år som professionel blandt andet vundet Vuelta a España samlet i 2009.
Det er videre blevet til fire sejre i Liège-Bastogne-Liège, fem sejre i Fleche Wallonne, 12 etapesejre i Vueltaen og fire etapesejre i Tour de France.
I 2015 nåede han også podiet i Paris i Tour de France, da det blev til en samlet tredjeplads.
Efter at 2020 bød på nul sejre, viste spanieren i denne sæson, at han stadig kan vinde, da det blev til tre sejre.
Han har siden 2005 kørt på Movistar-holdet, hvor han er holdkammerat med danske Mathias Norsgaard.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker