Alex Ferguson afviste England: Det ville aldrig ske
Manchester Uniteds tidligere manager Alex Ferguson havde to gange chancen for at blive landstræner for England.
Men den nu 71-årige skotte skulle ikke bruge lang tid på at sige nej, da det engelske fodboldforbund (FA) var i telefonrøret i 1999 og senere i 2001.
- Crozier tilbød mig at bliver træner for holdet, siger Ferguson med henvisning til den tidligere chef for FA, Adam Crozier.
- Det tog mig ikke lang tid at tage en beslutning, 10 sekunder. Jeg ville aldrig nogensinde være træner for England.
- Forestil dig lige, at jeg skulle rejse hjem til Skotland efter det, siger United-legenden i forbindelse med sin nye selvbiografi, der udkommer på torsdag.
FA valgte i 1999 at ansætte Kevin Keegan som landstræner i stedet for Ferguson, og to år senere fik svenske Sven-Göran Eriksson jobbet, efter at skotten havde takket nej.
Alex Ferguson stoppede i sommer efter 26 succesfulde år på bænken for Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker