Det røde kort til backen Rafael kort inde i anden halvleg var ifølge Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson, begyndelsen til enden for englænderne i Champions League-kvartfinalen mod Bayern München.
- Vi tabte kampen på grund af Bayerns to mål og udvisningen. Den ekstra mand blev afgørende. Robben scorede et flot mål, og derefter kunne vi ikke komme tilbage, da vi var en mand mindre, siger Alex Ferguson.
Da Rafael blev udvist for at rive i tyskernes Franck Ribéry, førte Manchester United returopgøret på Old Trafford med 3-1, efter at Bayern München havde vundet den omvendte kamp i sidste uge med 2-1.
Manchester United chokstartede på hjemmebanen og førte 2-0 efter seks minutter.
Kort før pausen øgede Nani til 3-0 med sin anden scoring, men Bayern kom tilbage i kampen, da Ivica Olic kort efter reducerede.
Netop på grund af Manchester Uniteds massive dominans i store dele af onsdagens kamp, mener Alex Ferguson, at det forkerte hold gik videre til semifinalerne.
- Jeg mener ikke, at det bedste hold gik videre. Vi var bedre i dag, end de var i den første kamp, vurderer Ferguson.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde