Klubbens manager, Alex Ferguson, gider ikke se sin 26-årige kantspiller lave flere af de filmtricks, han har lavet i holdets seneste kampe mod Queens Park Rangers og Aston Villa.
- Jeg har vendt det med Ashley. Han forstår, hvordan jeg har det med det, og forhåbentlig kan det gøre en forskel, siger Ferguson.
Manageren mener ikke, at det er nødvendigt, at Young smider sig i modstandernes straffesparkfelt.
- I sidste uges kamp mod Villa ville han have scoret, hvis modstanderen ikke havde lagt ham ned. Det var en stor målchance.
- Modstanderen fangede ham, og han overspillede situationen for at få et straffespark. Jeg er dog ikke helt sikker på, om han forsøgte at tiltuske sig et straffespark, men han faldt godt nok meget hurtigt ned, siger Ferguson.
Den 70-årige fodboldlegende langer også ud efter semifinalisterne i Champions League.
- Jeg så Real Madrid mod Bayern München forleden, og det var jo latterligt, som de smed og kastede sig - det overgik klart det, Young er blevet kritiseret for, siger Ferguson.
Manchester United topper Premier League med en afstand på fem point til Manchester City på et tidspunkt, hvor der resterer fire spillerunder i den bedste engelske fodboldrække. United møder søndag Everton hjemme på Old Trafford.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde