Nu skal Rooney-sagen begraves. Så klar i mælet er United-manager Alex Ferguson forud for et møde torsdag formiddag med klubdirektøren i Manchester United, David Gill.
- Dette skal ikke fortsætte. Det skal ikke udvikle sig til en saga. Vi har et hold, vi skal tage hensyn til, siger Ferguson.
Tirsdag meddelte han, at den engelske landsholdsangriber ønsker at forlade klubben, og det bekræftede Rooney selv onsdag.
I den forbindelse roste Rooney Ferguson, men slog fast, at han savnede garantier for, at Uniteds mandskab også i fremtiden vil være i stand til at spille med om titler.
Ferguson mødes med David Gill torsdag klokken 11, og Gill har på forhånd drøftet sagen med klubbens amerikanske ejere, siger Ferguson.
- Det, der virkelig betyder noget for os, er, at vi får denne sag begravet. Det skal ikke blive en saga. Tro mig, det er faktisk en bagatel, siger manageren, der varsler, at sagen efter mødet vil være et overstået kapitel.
Han advarer - med brug af en ko-metafor - i øvrigt Rooney mod at tro, at livet i en anden klub nødvendigvis er bedre.
- Man kan godt nogle gange se på en ko på en anden mands mark og tænke, at det er en bedre ko, end den der står på din egen mark. Men det er aldrig sådan. Det kan meget vel vise sig at være en ko som din egen, måske endda en dårligere ko.
- Nogle spillere har den forestilling, at græsset er grønnere på den anden side. Sådan er det bare ikke, lyder det fra Ferguson
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker