Alex Ferguson sejrer i sin sidste hjemmekamp
Foto: Phil Noble /Scanpix
Phil Noble /Scanpix
Siden 1986 har Old Trafford været hjemmebane for Alex Ferguson som Manchester United.
Søndag var skotten, der annoncerede sit stop i midtugen, for sidste gang i aktion som United-manager på Old Trafford, og det endte med den perfekte afskedsgave på 2-1 over Swansea.
Rio Ferdinand blev matchvinder for United kort før tid, hvilket skabte stor glæde hos Ferguson.
Michael Laudrups Swansea-hold gjorde sit til at give Ferguson en fin afskedsgave, da walisernes anfører, Ashley Williams, kort før pausen ikke kunne håndtere et frispark fra Robin van Persie.
Bolden røg ud til Javier Hernández, og den mexicanske angriber tøvede ikke med målet til 1-0.
Kort inde i anden halvleg udlignede Laudrups spanske angrebsstjerne Michu til 1-1 i kampen, der ikke havde den store betydning.
United er allerede mestre, mens Swansea er sikker på en top-10-placering i Premier League - i øvrigt den første i klubbens historie.
Kampen markerede også 38-årige Paul Scholes sidste kamp på Old Trafford. United-midtbanespilleren startede inde og fik stående ovationer fra publikum, da han midtvejs i anden halvleg blev skiftet ud. Han har meddelt sit karrierestop efter denne sæson.
Den danske målmand Anders Lindegaard så hele opgøret fra Uniteds bænk, og her var det egentlig bemærkelsesværdigt, at den engelske landsholdsangriber Wayne Rooney ikke også sad.
Rooney var nemlig ikke med i startopstilling, og ifølge flere britiske aviser var det yderligere et tegn på, at angriberen meget vel kan være færdig hos de engelske mestre, når sæsonen slutter.
Fergusons sidste kamp som United-manager bliver søndag 19. maj på udebane mod West Bromwich Albion.
Skottens afløser bliver landsmanden, den nuværende Everton-manager David Moyes.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde