Alex Ferguson takker læger efter hjerneblødning
Alex Ferguson stod i spidsen for United fra 1986 til 2013, og i den periode vandt han 13 engelske mesterskaber og fem FA Cup-titler med klubben. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Ben Stansall/Ritzau Scanpix
I en video, som Manchester United har lagt op, takker Alex Ferguson for omsorgen fra læger og omverden.
Den tidligere Manchester United-manager Alex Ferguson var i livsfare, da han i maj blev ramt af en hjerneblødning.
Ferguson, der vandt 38 trofæer i sin tid i United, blev straks opereret, og United meddelte fire dage senere, at han ikke længere modtog intensiv behandling.
Nu - knap tre måneder senere - taler Ferguson for første gang ud om den kedelige oplevelse, i en video som Manchester United har offentliggjort.
- Hej. Bare en kort besked. Først og fremmest tak til lægerne på hospitalerne Macclesfield, Salford Royal og Alexandra.
- Tro mig, uden de folk, som tog sig så godt af mig, ville jeg ikke sidde her i dag. Så mange tak fra min familie og mig, siger Ferguson.
Derudover takkede Ferguson for alle de beskeder, han har modtaget fra folk fra hele verdenen.
United stoppede i 2013 som manager for Manchester United, hvor han havde været siden 1986. Men han følger fortsat holdet tæt og har også planer om at gøre det i den kommende sæson.
- Til sidst vil jeg sige, at jeg kommer tilbage og ser holdet senere på sæsonen, siger Ferguson, før han ønsker United-manager José Mourinho og spillerne god vind.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned