Alex Fergusons første holdkort er sat til salg
Fans af Manchester United-legenden Alex Ferguson har noget at se frem til.
Den tidligere managers første holdkort fra 1986 bliver nemlig sat til salg på en auktion 22. juni, og det håndskrevede papir forventes ifølge nyhedsbureauet AFP at indbringe omkring 2400-3500 euro - svarende til 18.000 til 26.000 kroner.
Holdkortet, hvor den tidligere danske landsholdsspiller Jesper Olsens navn i øvrigt er med på, afleverede Ferguson til kampen mod Oxford United 8. november 1986. Oxford vandt opgøret 2-0 foran 13.500 tilskuere.
Det er en Oxford-fan, som sætter holdkortet til salg. Oxford-tilhængeren har fået fat i sedlen fra den tidligere Oxford-spiller Peter Rhoades-Brown.
Selvom Ferguson indledte sin United-karriere med et nederlag, så sluttede han sin tid i United som en legende, da han trådte tilbage i maj i år med endnu et engelsk mesterskab.
13 Premier League-titler og fem FA Cup-titler vandt Ferguson blandt andet med United. Han førte også klubben frem til to Champions League-gevinster.
Her er Fergusons første startopstilling: Chris Turner, Mike Duxbury, Arthur Albiston, Kevin Moran, Paul McGrath, Graeme Hogg, Clayton Blackmore, Remi Moses, Frank Stapleton, Peter Davenport, Peter Barnes. Indskiftning: Jesper Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker