Flere kolleger har givet udtryk for, at cykelrytteren Alex Rasmussen bør have en straf i sagen om rod i sine whereabouts, selv hvis han - som de fleste synes enige om - ikke har snydt med doping.
Hovedpersonen deler for så vidt den holdning, selvom han mener, at han har fået straf nok ved at være udelukket fra VM på hjemmebane tidligere på året.
- Der skal være en straf. Men jeg synes også, at den skal hænge sammen med, hvad folk har gjort. Det er irriterende, når man ved, at folk doper sig og får et år, og så skal jeg straffes lige så hårdt, siger Alex Rasmussen.
To af Rasmussens kolleger - Rasmus Quaade og Jakob Fuglsang - mener, at det vil være forkert, hvis fynboen slipper uden straf, selv hvis han ikke har snydt.
Det vil gøre hele systemet med indberetninger af whereabouts meningsløst, lyder vurderingen.
- Jeg har ikke noget imod at få en straf overhovedet, men jeg synes, at den skal stå i forhold til, hvad der er sket.
- Man må kunne gå ind og vurdere, om folk virkelig prøver at gemme sig, eller om de dummer sig, men der skal selvfølgelig være konsekvenser. Ellers er der ingen pointe i det. Det har Rasmus (Quaade) også ret i, siger Alex Rasmussen.
Et halvt år vil være rimeligt, mener den firedobbelte VM-vinder.
- Hvis jeg siger seks måneder, så tænker jeg selvfølgelig også lidt på mig selv, for så kan jeg nærmest nå det hele, siger Alex Rasmussen med henvisning til, at han så kan køre fra starten af næste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde