I flere måneder har Alex Rasmussen haft kig på enkeltstarten i Post Danmark Rundt. Det skulle have været en af sæsonens højdepunkter for ham, så da han kort inden enkeltstarten blev smidt ud af løbet, var skuffelsen til at få øje på.
Han havde tårer i øjnene, da han snakkede med journalisterne, og bagefter kunne han ikke holde gråden tilbage.
- Situationen er frustrerende og pisseærgerlig. Jeg havde virkelig set frem til den her etape, og det skulle være min store aften, siger Alex Rasmussen, der blev diskvalificeret, fordi han kun kørte to og ikke tre af de afsluttende rundstrækninger på fredagens etape.
- Da jeg fandt ud af, at jeg manglede en omgang, kørte jeg med det samme ned mod ruten, men den var spærret af. Jeg snakkede med Jesper Worre (løbsdirektør red.) og fik fornemmelsen af, at det er ok, at jeg ikke kørte omgangen.
- Jeg fandt så ud af, at det ikke er ham, jeg skulle snakke med. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke finde en kommissær, og jeg kunne ikke komme ud på ruten igen, siger Team Saxo Bank-rytteren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker