Med fredagens etapesejr i 4 Jours de Dunkerque er Alex Rasmussen nået op på fire flotte sejre i sin blot anden sæson som fuldtidsprofessionel på Team Saxo Bank.
Og det kommer i den grad bag på den hurtige dansker, som indtil nu mest har gjort sig bemærket på banen, hvor han blandt andet er verdensmester i disciplinen scratch.
- Jeg var glad for min første sejr i februar. Der følte jeg, at jeg havde fået mit gennembrud. Så ja, du kan roligt kalde det et større gennembrud nu, siger Alex Rasmussen.
Han havde ikke regnet med, at han ville kunne følge med de tunge drenge i 4 Jours de Dunkerque. Men 1. etape vandt han foran Gerald Ciolek, og fredag slog han Danilo Napolitano.
- Jeg havde håbet på at kunne være med og gøre nogle store ting, men ligefrem at vinde to etaper er vildt. Jeg har bygget formen op mod denne uge, men havde ikke regnet med noget, siger han.
Alex Rasmussen kører nu også i løbets førertrøje, men han tror ikke, at han kan forsvare den. På fredagens etape blev han sat flere gange undervejs, men fik sig kæmpet tilbage til sidst. Men lørdag er der langt flere højdemeter, og derfor er Alex Rasmussen realistisk.
- I morgen bliver det nok svært at sidde med de forreste op over. Men så sparer jeg lidt kræfter til den sidste dag, siger han.
Løbet slutter søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde