Cykelrytteren Alex Rasmussen kommer ikke til at køre VM på hjemmebane de kommende dage.
Den danske landevejs. og banerytter var ikke hjemme, da dopingkontrollen senest kom forbi. Det var han heller ikke ved to kontroller i 2010, og tre udeblivelser udløser en omgående suspension ifølge de internationale dopingregler.
Den danske Team HTC-Highroad rytter Alex Rasmussen har over de seneste 18 måneder misset tre dopingtest. Han har modtaget to advarsler fra Anti Doping Danmark og en fra den internationale cykelunion (UCI).
- Alex Rasmussen er dermed suspenderet, og Danmarks Idræts Forbunds dopingnævn vil rejse sag mod ham, hedder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union.
Rasmussen står dermed også uden job, idet hans hold har fyret ham omgående for brud på holdets interne regler.
- Hr. Rasmussen har misset en test og har ikke informeret holdet om det. Det er en klar overtrædelse af holdets etiske regler. Vi handler omgående på sådanne overtrædelser, siger holdets manager Rolf Aldag i en pressemeddelelse.
Alex Rasmussen, der blandt andet har været med til at vinde VM-guld og OL-sølv med banelandsholdet, var efter Matti Breschels afbud en af bejlerne til titlen som holdkaptajn på det danske hold, der den 25. september kører VM i landevejsløb i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde